Close

Bliv Sponsor

Bliv en del af Sponsorteamet bag denne ekstreme vintertur rundt om Danmark i havkajak

  • I vinteren 2019 ror jeg Danmark Rundt i Havkajak – alene.
  • Jeg bliver den yngste nogensinde der gør dette.
  • Jeg bliver den anden i Danmark til at erobre det Rød Hvide Bånd i vinterperioden. (Den første var Eventyreren, Jægersoldaten og Siriusmanden Erik B. Jørgensen, som efterfølgende har skrevet en bog om det og holdt adskillige foredrag mv.)

Jeg planlægger at starte turen i Februar 2019, hvilket normalt er den koldeste måned i Danmark. Det bliver en tur under hårde betingelser for mig og udstyret: Kulde, saltvand, sand, ensomhed – og stor distance. Kravene er store til kvalitet af såvel materialer som forberedelse og mental robusthed.

Hver dag vil jeg opdatere bloggen på min hjemmeside, med en beskrivelse af dagens strabadser, billeder og video. Friluftsfolk, kajakroere og andre interesserede kan dermed følge med i turen og evt. kunne læse anmeldelser om sponsorer og produkter.

Typen af følgere på hjemmesiden og de sociale medier vil spænde vidt. Det er lige fra unge studerende som bor i de danske storbyer og på Bornholm til den ældre generation hvor der er en del erfarne og uerfarne kajakroere og friluftsfolk iblandt.

Lasse ror Havkajak

Hvem er Kajak-Lasse ?

Jeg er en ansvarsbevidst og ambitiøs ung mand som ikke følger strømmen, men som derimod går mine egne veje.

Når jeg sætter mig noget for så går jeg hele vejen – og nu har jeg sat mig for at udfordre mig selv fysisk og psykisk ved at ro Danmark Rundt i Havkajak om Vinteren.

Gennem min uddannelse til sygeplejerske og mit arbejde på hospitalet er min evne til at skabe relationer og til at kommunikere med alle typer af mennesker ofte blevet fremhævet og rost af kollegaer.

Hvad får I ud af at sponsorere mig?

Jeg tilbyder individuelle sponsoraftaler hvor I kan komme med ønsker til hvad modydelsen skal være og på den måde tilpasse aftalen, så den giver størst udbytte begge veje.

Jeg kan tilbyde synlighed på projektets hjemmeside, med en plads på sponsorsiden hvor I får plads til logo, link og spalteplads med mulighed for eksempelvis at uddybe hvorfor I har valgt at sponsorere mig. Dette vil give jer en større synlighed og målrettethed, og spaltepladsen kan hjælpe potentielle kunder med at finde ud af hvad I står for.

Linkbuilding kan hjælpe jer med at komme højere op på søgemaskiner. Jo højere placering i Google,  jo lettere finder kunderne jer og jo kortere vej er der til branding/salg.

En anden ting jeg kan tilbyde er omtale og anmeldelser. Omtalen kan være om det, I ønsker, jeg skal formidle eller anmeldelser af jeres produkter eller services.
Det hører naturligvis med, at vurderinger/anmeldelser vil reflektere på min oplevelse, objektivt og forsvarligt.
Når jeg lægger opslag op så skal de være ægte og troværdige for mine læserer. Så skal jeg lave en anmeldelse af jeres produkt, vil jeg inkludere både ros og evt. forbedringspunkter.
En potentiel køber vil dermed blive hjulpet til at finde den vare som passer dem.

Logo på kajakken vil give jer en større synlighed.  Når potentielle kunder ser at I støtter et ekstremt projekt som Danmark rundt i havkajak, vil I blive associeret med kvalitet, hvilket kan give kunder.

Som udgangspunkt kan alle blive en del af sponsorteamet, og sponsoraterne kan både være af materiel eller økonomisk karakter.

Jeg tror på, at der skal være en synergi i vores samarbejde, hvilket betyder at vi har en værdimæssig overensstemmelse, så vi alle kan stå stærkere og understrege den eksisterende værdi som vi hver især repræsenterer.

Ser I nogle værdier i mig og projektet som matcher jer og ønsker I at være en del af projektet så kontakt mig endelig.