Dag 40 Vemmenæs-Christiansminde-Skarø

I dag er turen gået fra Vemmenæs til Skarø på 23,7 km
Vind fra sydvest på 4-6 m/s
Strøm sydøst gående med op til 0,5 knob om morgenen og sydvest gående med op til 1 knob om eftermiddagen
Bølger om til 0,25 m

Det har idag været en utrolig dejlig dag. Jeg startede min dag ved at vågne kl 6 i shelteren ved Hegnet på Vemmenæs. Jeg åbnede sidedøren og lå og kiggede ud på Langelandsbroen i min sovepose. Jeg lå her længe, faktisk en hel time indtil jeg måtte igang med at pakke sammen inden dagens første interview og starten på turen. Interviewet var til P4 Fyn som ville hører lidt om hvordan turen har været indtil nu.

Jeg fik pakket sammen og gik på vandet til kl 10 hvor jeg roede mod Hotel Christiansminde. Hotellet er en af mine sponsorer og de havde valgt at sætte et arrangement op så folk kunne komme og hilse på mig og sige velkommen hjem til din hjemstavn. Jeg roede afsted i spænding om hvor mange der mon mødte op. Da jeg ankom til Svendborgsund mellem Grasten og Troense, kom Michael Otto roende. Michael gav mad og en seng da jeg havde passeret Helsingør. Nu var han kommet til Sydfyn for at tage 5 km mere med mig. Lidt efter stødte Henrik til truppen. Henrik var kørt fra Silkeborg for at møde mig, han lånte mig sit sommerhus da jeg ankom til Bønnerup Strand. Da vi kom længere ind i Svendborgsund kom også Iben og Rune som til dagligt ror i Svendborg. Jeg kunne på lang afstand tydeligt se at der var dukket mange op for at tage i mod mig. Jeg vil skyde på at der stod omkring 50 personer inde ved/på Christiansmindebroen. Her i blandt familie, folk jeg kender, samt nogle jeg aldrig har mødt før. Det var en virkelig stor oplevelse. En kæmpe Tak skal lyde fra mig til alle de fremmødte.

Ligeledes skal Hotel Christiansminde have en stor Tak jeres arrangement, det var en fornøjelse at spise jeres Søndagsbrunch.

Ved 15.30 tiden roede jeg fra Christiansminde til Skarø hvor jeg overnatter i nat.

God aften og tak til alle som bakker mig op i dette projekt.

Det Handler Om At Ville Det!

Dejlig morgenstund på Vemmenæs
Min eskorte i Svendborgsund
Tak for følgeskabet…
Og de var…
…der alle sammen
TAK
Flot aftenstund på Skarø

Dag 39 Ristinge-Vemmenæs

I dag gik turen fra Ristinge til Vemmenæs en tur på 20,5 km
Vind 4-6 m/s fra vestnordvest
Strøm op til 1 knob sydgående
Bølger fra vestnordvest på op til 0,5 m

En etape i dejligt vejr

Jeg har i dag prøvet på at sove længe og ellers bare slappe af indtil kl 10, hvorefter jeg gik en tur på Ristinge Klint med min far. Jeg gik i kajakken i solskin kl 13.55. Det var fantastisk at solen skinnende og at det for en gangs skyld ikke var tåget. Jeg roede stille og roligt afsted langs Langelands kyst op til Langelandsbroen. Ved Langelandsbroen var der stadig lidt modstrøm men jeg ville gerne i land mens det var lyst hvorfor jeg roede videre til Vemmenæs i modstrøm.

Da jeg kom på land ved shelterne “Hegnet” var jeg heldig at den ene shelter stadig var ledig og at der var et sødt par som jeg kunne snakke med. Vi sidder nu og snakker i mørket og nyder ellers stilheden.

Håber vi ses/mødes i morgen middag

I Morgen går dagens 1. etape til Hotel Christiansminde hvor jeg håber at I som har mulighed for det, vil komme og hilse på. Der vil også være mulighed for at købe en gang søndagsbrunch på Hotel Christiansminde. Jeg ankommer ca kl 12.00

God aften, og på gensyn…

Det Handler Om At Ville Det!

Klar til ro langs Ristinge Klint
Det smalle lavvandede løb imellem Ristinge Hale og Storeholm
Langelandsbroen i sigte
Vel ankommet til Vemmnæs

Dag 37 & 38 Fejø-Tårs & Tårs-Ristinge

Dag 37 Fejø-Tårs

Her gik turen fra Fejø til Tårs en tur på 32 km
Vinden var fra sydvest på 6-10 m/s
Bølger op til 0,5 sydvest

Endnu en blæsende dag

Dagen i går var hård, der var modvind og der var meget af den. Men modvinden er jo blevet min følgesvend som jeg må affinde mig med og få gjort til noget positivt.

Jeg måtte holde mange pauser i løbet af dagen, både for at spise men også for at give mine muskler lidt ro til næste etape. Jeg havde egentlig besluttet at jeg ville ned til albuen og sove for at lave krydset til Langeland så kort som muligt, men det ville koste for mange kræfter i forhold til hvad gevinsten var. Jeg stoppede derfor i Tårs hvor jeg skyndte mig at pakke ud og få gjort mig sengeklar, så jeg kunne gå til køjs kl 18 .

Dag 38 Tårs-Ristinge

I dag/nat gik turen fra Tårs til Ristinge, en tur på 43,13 km
Vinden var på 0-4 m/s fra vest
Bølger maks 0,25 m
Strøm sydgående med op til 1,25 knob

Natten på Langelandsbælt

Jeg havde sat mit vækkeur til kl 00:30 i nat hvor jeg stod op og skyndte mig at gøre mig klar til mit første natkryds. Vejret var stille og jeg var lidt nervøs men på en god måde. Kl 02:05 kom jeg på vandet og satte kursen efter albuen fyrtårn som jeg dog ikke kunne se i tågen. Da jeg var omkring Albuen satte jeg kursen mod vest sydvest. Nu startede den rigtige tur med åbent vand men det var mere eller mindre helt stille. Stille fortsatte det med at være indtil jeg havde roet i ca 2 timer, så begyndte lyden af en motor og lidt efter kom en fisker susende og 10 min efter kom et sydgående fragtskib og passerede mig.

Jeg roede videre og nåede lidt før dybvandsruten i Langelandsbæltet, da et fragtskib som jeg længe havde haft øje på skiftede kurs lige mod mig. Jeg fik lavet stoptag og satte i fuld bak. Skibet passerede mig med ca 50 m. Resten af turen ned til sydspidsen af Langeland brugte jeg tiden med at rette på kursen da tågen fik mig til at dreje mod venstre hvis jeg ikke var opmærksom. Det er sjovt hvad der sker med hjernen når man er i tåge. Jeg følte ofte at jeg sejlede i rundkreds men kunne se på kompasset at kursen var korrekt.

Jeg er nu i Ristinge hvor min far, hans moster og onkel har budt mig velkommen vest for Storebælt.

Der er nu kun et par dage til at jeg ankommer Svendborg. Jeg ankommer til Hotel Christiansminde ved middagstid på søndag den 24/3-2019 hvor i skal være meget velkomne til at komme forbi og sige hej. Det vil også være muligt at købe brunch på hotellet.

Det Handler Om At Ville Det!

Kl. 02.00 lige før afgang fra Tårs / Lolland
Jeg er den lille…
Tåget morgenstund
Langeland kommer til syne

Dag 36 Stubbekøbing-Fejø

Turen gik i dag fra Stubbekøbing til Fejø en tur på 47 km
Vind fra sydvest på 4-10 m/s
Bølger op til 0,5 fra sydvest
Strøm vestgående med op til 2,5 knob skiftende til østgående med 0,5 knob

Endnu en spændende dag på vandet

Jeg stod tidligt op i morges for at kunne komme på vandet til kl 6 og dermed opnå at fange strømmen hvor den var stærkest med mig. De første 20 km var hurtigt overstået, faktisk havde jeg roet dem inden kl 9:00. Jeg er helt vild med stærk medstrøm, man skal ikke arbejde så hårdt som ellers og kommer hurtigere frem.

Herfra tog modvinden til og strømmen skiftede fra medstrøm til modstrøm.

Jeg roede mod Fejø og lavede dermed et godt kryds på ca 12 km. Efter at jeg havde startet krydset gik der kun få km før jeg kunne fornemme Femø ude i horisonten. Det blev jeg ved med at kunne indtil jeg var 4 km derfra hvor tågen kom væltende ind over mig. Jeg mistede lidt min stedsans men så er det jo heldigt at jeg har mit kompas som jeg kan følge.

Tåge er noget af det mest spændende at ro i fordi det bliver lidt i blinde hvis man ikke konstant holder fokus på retningen, men det er fedt at ro i. Jeg føler mig altid helt alene på den fede måde, og jeg nyder det lidt. Men i dag var nydelsen ikke så stor i tågen, det skyldtes jeg havde en god modvind og konstant fik vandsprøjt i hovedet. Men jeg kom frem til Femø hvor jeg ladede min telefon op med min powerbank, spiste og fik kontaktet Malene og Mikael som har Fejø Kajakhus.
De har været så søde at låne mig deres hus i nat så jeg kan få tørret mit tøj. Tak for det.

Jeg roede derefter fra Femø til Fejø hvor jeg sover i nat.

TV 2 ECHO var forbi da jeg var ved Nordsjælland. Den færdige video kan du se her.

Sov rigtig godt alle sammen

Det Handler Om At Ville Det!

Dag 35 Klintholm Havn-Stubbekøbing

I dag gik turen fra Klintholm Havn til Stubbekøbing en tur på 33,1 km.
Vind 2-8 m/s fra nordvest
Bølger maks 0,25 m
Strøm op til 1,5 knob

En dejlig dag

Jeg kunne i dag sove længe da jeg var nødt til at planlægge min tur efter at strømmen skulle vende i Grønsund. Jeg roede langs kysten stille og roligt i et fantastisk vejr. Modvinden var mere eller mindre ubetydelig, det at solen skinnende og naturen var flot gjorde at turen blev fantastisk dejlig. Det var virkeligt dejligt at vinden var faldet og at solen skinnende efter nogle regnfulde dage hvor kroppen og hovedet ikke har haft det godt.

Min krop havde brug for det rolige tempo til at starte med men som turen skred frem blev den helt klar, og jeg glæder mig til igen at få en lang dag på vandet i morgen.

Da klokken var 14 ankom jeg til et spot hvor jeg kunne sidde i læ og spise og drikke mens jeg skulle vente 1 time på at strømmen ville vende og blive vestgående, så jeg ikke både skulle kæmpe imod modstrøm og modvind.

Jeg har indtil i dag skulle have land på min højre side hele tiden, men idag blev navigationen tricky da jeg nu skal have land på min venstre side det næste lange stykke. Mon ikke det er meget godt for min nakke?

Vinden var steget til omkring 6-8 m/s men strømmen hjalp mig frem så jeg kunne ankomme til Stubbekøbing Roklub kl 17:00

Her stod nogle stykker og bød mig velkommen, så da jeg havde pakket kajakken ud gik vi i klubben og fik en hyggelig snak.

Nu er jeg taget på en hyggelig thairesturant for at spise aftensmad og skrive bloggen til jer.

Jeg håber at I har haft en fantastisk dag ligesom jeg.

Det Handler Om At Ville Det!

Højt vejr i dag
Venter på at komme i vandet igen…
Blåt i blåt
Det skal opleves…
Min lille drøm…
Kajak-Lasse
Stubbekøbing Roklub