En etape i dejligt vejr
Jeg har i dag prøvet på at sove længe og ellers bare slappe af indtil kl 10, hvorefter jeg gik en tur på Ristinge Klint med min far. Jeg gik i kajakken i solskin kl 13.55. Det var fantastisk at solen skinnende og at det for en gangs skyld ikke var tåget. Jeg roede stille og roligt afsted langs Langelands kyst op til Langelandsbroen. Ved Langelandsbroen var der stadig lidt modstrøm, men jeg ville gerne i land, mens det var lyst, hvorfor jeg roede videre til Vemmenæs i modstrøm.
Da jeg kom på land ved shelterne “Hegnet” var jeg heldig at den ene shelter stadig var ledig, og at der var et sødt par som jeg kunne snakke med. Vi sidder nu og snakker i mørket og nyder ellers stilheden.
Håber vi ses/mødes i morgen middag
I morgen går dagens 1. etape til Hotel Christiansminde, hvor jeg håber at I, som har mulighed for det, vil komme og hilse på. Der vil også være mulighed for at købe en gang søndagsbrunch på Hotel Christiansminde. Jeg ankommer ca. kl. 12.00
God aften, og på gensyn…
Det Handler Om At Ville Det!
One Comment on “Dag 39 Ristinge-Vemmenæs”
Lars Gram
23. marts 2019 at 20:32Endelig lidt labert vejr. Mere af det 🙂