Lasse A. Bøgh

Portræt af Lasse
Lasse A. Bøgh

Mit navn er Lasse Andreas Bøgh og jeg er født i 1993.
Jeg er opvokset på Thurø og altid har haft tilknytning til havet. Ved at være omkring eller på havet, så har jeg altid kunnet finde roen og det gode humør frem igen.
Tidligere har jeg kort gået til optimist og windsurfing, jeg stod på vandski og wakeboard i et par år og så var jeg ofte ude at bade om sommeren.

I efteråret 2015 flyttede jeg til Bornholm for at læse til sygeplejerske, hvilket jeg gennemførte d. 17. Januar 2019.

På Bornholm begyndte jeg at ro kajak i vinteren 2015. Til at starte med spillede jeg kajakpolo, efter halvandet år ville jeg også prøve kræfter med havkajak. Havkajakken blev jeg hurtigt bidt af og det faldt mig meget naturligt.
IPP3 prøven blev bestået i november 2017, efter ca. 6 mdr. med havkajakken. IPP3 er en roeruddannelse som for de øvede.

Ved siden af mit studie, arbejder jeg på Bornholms Hospital som tilkaldevikar, jeg sidder med i bestyrelsen af Bornholms Kajakklub, hvor jeg også er med til at uddanne nye roere og træne børnene i kajakpolo. Jeg er medarrangør og guide ved “Bornholm Rundt i Havkajak”, og så ror jeg en masse kajak og ses med mine venner.

Jeg har planer om at tage Instruktør kurser og BC Kayak Sea Leader i de kommende år

Det Handler Om At Ville Det!

CV :

  • 02-05-2017 Duelighedsbevis  (føre bevis til både under 15 meter)
  • 28-11-2017 IPP 3  (prøve på bestemt niveau i Havkajak)
  • 27-01-2019 VHF/SRC (Certifikat for at må benytte VHF-Radio)