Close
Kajak-Lasse
Lasse A. Bøgh

Mit navn er Lasse Andreas Bøgh og det her er stedet hvor du kan følge min rejse Danmark Rundt i Havkajak.
Ved at ro Danmark Rundt i Havkajak så erobres det Rød-Hvide Bånd. Det Rød Hvide Bånd er en udfordring hvor man skal ro Danmark rundt i Havkajak.
Turen skal foregå som en sammenhængende tur hvor man klarer sig selv.
Normalt tager folk udfordringen op om sommeren, men jeg har valgt at gøre det om vinteren. Jeg gør det om vinteren for at blive den yngste til at gennemfører det Rød Hvide Bånd. Jeg bliver tilmed den anden som gør det alene om vinteren.

Du kan følge træningen, forberedelserne og overvejelserne, som jeg gør mig inden jeg starter på at ro Danmark Rundt i Havkajak.
Under selve turen vil jeg løbende opdatere og fortælle om mine dage på vandet samt de mange timer alene i teltet.
Jeg vil skrive anmeldelser om noget af det udstyr jeg bruger. Derved har du mulighed for at tage nogle af mine erfaringer til dig.

Hvis du har spørgsmål eller gode råd, så er du meget velkommen til at kontakte mig. Du kan også følge min rejse på min facebook side Kajak-Lasse, eller på min instagram.