Close

Kajak-Lasse

Lasse Andreas Bøgh (f. 1993) har gennem de sidste par år roet tusindvis af kilometer i de danske farvande. Han har roet på alle tider af året og døgnet. 

Lasse har delt sine mange oplevelser fra togter rundt i Danmark med sine følgere på de sociale medier og med de danske medier, som flittigt har fulgt med på Lasses togter. Disse togter omfatter blandt andet Fyn rundt, Langeland rundt, Amager rundt, Bornholm rundt med flere. –, men særligt da Lasse roede Danmark rundt i havkajak. 

I 2019 roede Lasse ud fra Vidåslusen i Vadehavet nord, øst og syd om Danmark og afsluttede rejsen ved Grænsesten nr. 1 i bunden af Flensborg Fjord. En rejse på 1.333 kilometer og 44 rejsedage. Lasse blev dermed den yngste til at ro rundt om Danmark og er det fortsat i skrivende stund (februar 2021). Tilmeld gennemførte Lasse rejsen i de kolde måneder februar og marts. 

Lasse A. Bøgh er opvokset på Thurø i det sydfynske øhav, hvor han flittigt benyttede vandets muligheder ved at sejle, windsurfe, stå på vandski med mere. Efter gymnasietiden er han uddannet sygeplejerske fra Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Lasse er nu bosat i København, hvor han arbejder som sygeplejerske i psykiatrien og er ved at videreuddanne sig til psykoterapeut. Denne faglighed benytter Lasse også for at holde balance i krop og psyke, når han begiver sig ud på eventyr med sin havkajak. 

 

Denne rejse og mine mange andre oplevelser i havkajakken er blevet til både en bog og et foredrag.

Læs mere om turen, foredraget og køb bogen her på hjemmesiden.

 

Følg Kajak-Lasse på Facebook og Instagram, så vil du løbende blive opdateret om mine kommende togter og opdateringer på hjemmesiden

 

Kajak-Lasse

Kajak-Lasse – Lasse A. Bøgh – Mail: kontakt@kajak-lasse.dk