Køb min bog i din lokale bogbutik eller via forlaget BoD:
https://www.bod.dk/bogshop/pa-eventyr-i-havkajak-lasse-andreas-bogh-9788743031390
Beskrivelse:
Drag på eventyr i havkajak med Kajak-Lasse som styrmand. Oplev Danmarks smukkeste kanter fra søsiden, og hvordan Kajak-Lasses enestående færdigheder kommer i spil i kampen med naturens voldsomme kræfter på havet. I autentiske fortællinger og billeder kan du indleve dig i hans personlige oplevelser, fejl og læring. Måske endda selv blive inspireret til en tur i havkajak.
Du er i hvert fald garanteret en fornyet respekt for naturen samt for de kompetencer, det kræver at ro i havkajak.
Lasse roede i vinteren 2019 Danmark rundt i havkajak, og med sine dengang 25 år er Lasse den yngste til at gennemføre rejsen med en distance på mere end 1.300 kilometer.
I bogen På eventyr i havkajak deler Kajak-Lasse ud af sine personlige billeder, erindringer og oplevelser fra netop Danmark rundt i havkajak, men også fra sine øvrige rejser rundt i Danmark. Kajak-Lasse deler desuden enkelte fakta om, hvad han benytter af grej og kundskaber for at rejse nationalt i havkajak på alle tider af året.