Jeg vågnede i morges tidligt, allerede kl 05:30 og dermed 30 min før vækkeuret. Jeg skulle op og tjekke om det er muligt at komme ud over brændingen. Jeg var lidt i tvivl men pakkede det hele sammen og fik det båret ned til vandet. Det som tog 2 timer i forgårs, tog kun 45 min i dag. Jeg spiste noget mere lige inden jeg tog på vandet.
Strandfogeden var kommet for at se min afsejling. Jeg tror han mente, jeg skulle have ventet.
Dagens første store og vel nok også mest spændende udfordring blev strandstarten fra Thorsminde ud gennem brændingen. Første forsøg timede jeg forkert og blev kastet tilbage til start. Andet forsøg gik meget bedre og jeg kom ud på den anden side af brændingen. Nu var det bare med at komme så langt ud at bølgerne ikke ville brække mere. Kursen blev sat mod nord.
Det gik fint bølgerne var store men bløde, så det var intet problem. Da jeg havde roet de første 10 km var min krop allerede øm. Det sveg i musklerne mellem skulderbladene, men næste stop var Thyborøn. Strandene mellem Thorsminde og Thyborøn er generelt ret stejle, hvilket betyder at kajakken kan blive ødelagt, hvis man surfer ind på dem. Jeg tog mit headset frem og tændte musikken på fuld skrue og tog to stykker rugbrød til at holde energien oppe. Rugbrødet var idag uden pålæg da det var for besværligt at tilberede i dag.
6 Comments on “Dag 8 Thorsminde-Thyborøn”
Per Henriksen
20. februar 2019 at 22:06Godt gået Lasse! Det har været en hård dag.
Lasse Boegh
20. februar 2019 at 22:33Tak og du har helt ret men også en rigtig fed dag!
Anne Mette Hansen
20. februar 2019 at 23:26Hej Lasse.
Dejligt at det går så godt for dig, og at du kommer over vanskelighederne, med god energi. Spændende at læse dine updates hver dag. Du ønskes “God vind”
Kh Anne-Mette
Henning Petersen
20. februar 2019 at 23:29Hej lasse god tur fremover til dig ønsker jeg du må få Henning holbæk Sjælland
Karina
21. februar 2019 at 10:20Gogogo… Du er sej! Hepper på dig, hver eneste dag. X
Carsten Rohde
21. februar 2019 at 11:07Godt roet og flot at du kom gennem brændingen. Man bliver vanvittig af at være landfast, når man gerne vil på tur.