Close

Dag 9 Thyborøn - Nørre Vorupør

Dagens vejr

 

I dag blev turen på 33 km fra Thyborøn til Nørre Vorupør. 
Vinden var 5-8 m/s fra sydvest og vest Strømmen var nord og nordøst gående med op til 1 knob.
Bølgerne kom fra vest og sydvest og var op til 1,5 meter.

Dagen idag startede stille og roligt inden jeg klokken 9:30 gik på vandet og vendte kajakken mod nordøst. Jeg roede af sted men allerede efter 5 km havde min krop det hårdt. Jeg fik hurtigt smidt noget musik i ørene for at glemme smerterne. Det føltes som den længste dag, jeg længe har haft. Hastigheden var egentlig ok, men ømheden i kroppen tog meget af mit fokus. Altså lige indtil et marsvin kom svømmende foran mig. Desværre så jeg den kun en gang, og jeg nåede ikke at tage billeder af den. Jeg roede 10-20 min mere også kom en sæl til syne, som jeg tror har fulgt mig et godt stykke på turen. Jeg så flere gange hovedet på sælen ud af min øjenkrog.

 

Jeg overvejede et par gange at gå i land tidligt og slå lejr, men omvendt så ville jeg sku frem til målet, som var Nørre Vorupør. Så jeg satte autopiloten på og fortsatte turen kun på min vilje. Nu vil jeg strække ud og sove tidligt.

Jeg ønsker Jer alle en god aften og nat.

 

Det Handler Om At Ville Det!

6 Comments on “Dag 9 Thyborøn – Nørre Vorupør

Keld
21. februar 2019 at 22:40

Dejligt at følge din tur. Ifht trætheden og slidtheden, Bruger du gram pagajen? Det lyder som om kroppen godt kunne bruge 3 dag med grønlandsk åre. Men pas på, du kommer aldrig tilbage til europagajen igen

Svar
Lasse Boegh
21. februar 2019 at 23:16

Hej Keld
Jeg tror du har helt ret i at min krop trænger til at blev aflastet med Gram pagajen. Jeg har de sidste par dage valgt ikke at bruge den da jeg stadig føler at jeg har den største kontrol og tryghed i europagajen. Men hvem ved måske vejret er til at Gram pagajen kommer i brug i morgen

Svar
Mogens Petersen
22. februar 2019 at 1:14

God læsning.
Du sætter sgu drømme igang hos mig om samme tur.
Hold ud, det lyder til at du har styrken.
Mogens

Svar
Geir Hauksson
22. februar 2019 at 8:14

Du kunne også overveje en wingpagaj i “damestørrelse” som aflastning, den havde jeg megen glæde af på min rhb tur i 2010
Fortsat god tur, efter grenen er det sjovere 🙂

Mvh Geir

Svar
Lars Gram
22. februar 2019 at 20:41

Nå nu sagde Keld det 🙂
Der behøver ikke være stille vejr for at bruge den. Den er lige så kapabel som en normal pagaj, blot rykker den ikke så meget i dine muskler. Måske det er den feedback der gør dig tryg – at du kan mærke pagajen afleverer kraft. Men grønlændrepagajen aflever også kraft, bare ikke mere end nødvendigt.

Svar
Lasse Andreas Bøgh
22. februar 2019 at 21:28

Hej Lars
Du har ret i at jeg føler en tryghed ved at kunne mærke kræftoverførelsen, som når jeg bruger en europagaj. Men grønlænderen skal jeg nok blive tryg ved når jeg får roet nogle flere kilometer med den. Det har været dejligt at ro med den idag

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kajak-Lasse – Lasse A. Bøgh – Mail: kontakt@kajak-lasse.dk