Jeg satte igang og roede ud af havnen, hvor modvinden allerede satte ind. Jeg skulle bruge hver en muskel i kroppen for at opretholde en okay hastighed. Samtidig var det meget lavvandet inde ved kysten, så jeg kunne ikke komme i læ. Flere gange stod kajakken på bunden, så jeg måtte skubbe mig fri og på et tidspunkt måtte jeg vende kajakken, fordi jeg var roet ind i en blindgyde. Det var heldigvis ikke så langt jeg skulle tilbage, men når man er træt i kroppen og huden og musklerne føles som om de er ved at springes, så er det lettere træls.
Jeg kom i havn i Hou kl. 11:47 og beholdt tøjet på da jeg havde set at vinden ville løje af.
Jeg opsøgte kajakklubben i Hou for at få lidt strøm på telefonen, hvor jeg blev tilbudt at jeg bare kunne blive og sove. I den ventetid jeg havde på at vinden skulle løje, endte jeg med at blive utroligt træt, og jeg har derfor valgt at blive her så min krop i stedet kan være ordentlig klar til strabadserne i morgen.
2 Comments on “Dag 19 Asaa-Hou”
Lars Gram
3. marts 2019 at 21:24Til gengæld lavede du rigtig mange kilometer igår. Modvind er en bitch.
Tue Brems Olesen
3. marts 2019 at 21:48Hou er et godt sted at lade batterierne op – både på krop og grej. Krydser fingre for mindre modvind til dig i morgen!