Jeg kæmpede mig stille og roligt fremad, og sørgede for at spise godt, så jeg kunne få noget energi – men jeg følte ikke at det hjalp. Jeg prøvede så at sætte musik i ørene, men headset’et har åbenbart ikke været sat ordenligt til opladning i nat, så det var løbet tør for strøm, og nu blev tiden rigtig lang. Prøv at forestil dig at sidde 20 km fra land, og det eneste du kan se er vand, vand og en skygge af land helt ude i horisonten. Det er svært at fornemme, at det går fremad og du har ingen musik eller podcast at høre. Telefonen har heller intet signal, så du er helt alene – ikke engang min VHF Radio sagde noget. Sådan var det for mig. Fra om morgenen til i eftermiddag. 

Jeg havde egentligt forventet at min hjerne skulle begynde at køre, men hvis du spørger mig hvad jeg har tænkt på, så kan jeg ikke svare. Det skal dog siges, at selvom turen var hård og kedelig så har jeg været glad og haft godt humør hele dagen. Jeg prøvede at huske nogle sangtekster og synge dem, men de var helt væk, og det lød ikke godt når jeg forsøgte mig.

I løbet af dagen har jeg kun mødt et fragtskib og en fiskekutter, samt en sæl der lå og holdt øje med mig i vandet bag kajakken, og nogle fugle på vandet. Det er nu ret sjovt med de sæler, de vil altid gerne være med men ønsker ikke at blive set.

Nu kigger jeg vejrudsigter og er ved at gøre mig sengeklar, i det sommerhus som Henrik og Ingild har tilbudt mig at låne.

Tusind tak for lån, jeg sætter stor pris på jeres tilbud.

Godnat og sov godt.

Det Handler Om At Ville Det!
Sæt “maskinen”  igang og fortsæt.