Vækkeuret havde jeg i min træthed sat til kl 6 selvom jeg ville op kl 5. Heldigvis vågnede jeg af mig selv kl 05:30 og gik derfor igang med at pakke mine ting og gøre mig klar. Kl 7 var jeg på vandet. I morgensolen blev kursen sat mod København, hvor jeg skulle mødes med min bror. Vi tog ind på en cafe, hvor der var en tilhørende flydebro, så kajakken kunne ligge der, mens vi drak kaffe/kakao og spiste en bolle med ost. Jeg roede videre gennem kanalerne, hvor min bror stod på hvert hjørne og tog billeder af mig. Da jeg var ved at nå Sydhavnen blev jeg ringet op af TV2 Lorry som gerne ville lave et interview inden jeg forlod havnen. De kunne lige nå frem, så jeg ikke skulle vente på journalisten. Det var super fint. I kan se indslaget her.
Jeg roede herefter videre ud forbi Avedøre, hvor jeg satte kursen mod Køge langs med kysten, da jeg her kunne ligge lidt i læ. Det var blevet overskyet, men jeg kan mærke nu at solens stråler har haft godt fat i mit ansigt.
Under turen gik jeg ind i flere havne for at strække benene samt få noget mad uden at blive ført tilbage igen.
Kl. 19 lagde jeg til ved Køge Kajakklub, hvor jeg sover i nat. Det var nået at blive lidt mørkt, men jeg fik tilbagelagt den distance jeg ønskede i dag, og kroppen har det godt.
God aften derude…
One Comment on “Dag 30 Skovshoved-Køge”
Michael Otto
14. marts 2019 at 23:00Sådan Lasse ! Både hygge i København og så et ordentligt ryk til Køge, stærkt roet Fortsat go tur fredag Hilsen Michael, Nivå kajakklub