Close

Dag 11 Vigsø - Lild Strand

Dagens vejr

 

Det blev idag til en kort tur på 14,9 km fra Vigsø til Lild Strand.
Vinden var på 2-4 m/s fra sydsydvest.
Bølger var på 0,25 m fra sydvest.
Strøm nordøst gående på 0,75 knob

Jeg sov denne nat i shelter ved Vigsø, det var et dejligt hyggeligt sted som lå mellem lidt træer, med bålsted og et lille lokum.
Da jeg vågnede i morges var det lidt koldere end jeg er vant til i teltet. Jeg tror mest det handler om at der ikke bliver skærmet for vinden.
Jeg skulle lige bruge lidt tid på at tage mig sammen til at kravle ud af soveposen. Jeg fik lavet morgenmad og pakket kajakken i et stille tempo inden jeg tog på vandet.

Det var stadig overskyet men vind og bølger var der ikke noget af.
Min plan var at ro til Thorup Strand, en tur på 25 km men da jeg nåede de 8 km var kroppen helt træt, så jeg besluttede mig for at ro helt stille og roligt, for at gå i land ved Lild Strand.
Ved Lild Strand har de stadig et par fiskerbåde, som laver strandlandinger, det er meget hyggeligt. Stranden er stejl og består af sten, så da jeg landede kajakken var det med at komme ud hurtigt og få smidt tingene på land, så jeg efterfølgende kunne få min kajak sikkert på land.

Nu skal resten af dagen bruges på at slappe af, spise en masse mad og strække ud.

 

God aften.

 

Det Handler Om At Ville Det!

2 Comments on “Dag 11 Vigsø-Lild Strand

Lars Gram
23. februar 2019 at 21:22

Laver du nogle morgen øvelser – yoga morgensol hilsen – eller lignende for at få kroppen startet stille og roligt?

Svar
Britta Underbjerg
24. februar 2019 at 7:31

Hej Lasse
Det var et godt tip med kanelsukker på havregrød – det smager rigtig godt. Her et tip til dig når du kommer hjem. Valnødder i havregrøden er også en skøn variant.
Håber du nyder din overliggerdag.
Hjertelig hilsen Britta Underbjerg fra Lemvig

Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kajak-Lasse – Lasse A. Bøgh – Mail: kontakt@kajak-lasse.dk