Det klare vejr bidrog til en hel ny tur i dag, hvilket var super fedt. Jeg fik set sæler, mennesker, fugle og en forlist fiskekutter ud for Fanø. Ved frokost tid tog jeg mit rugbrød og peberspegepølsen frem på kajakken og tilberedte en lækker klapsammenmad som blev spist med velbehag, efterfulgt af lidt mørk chokolade. Hyggeligt at spise ude på vandet.
Jeg krydsede Grådybet og nåede vel frem til Skallingen. Jeg havde aftalt at mødes med mine bedsteforældre fra Alslev ca. midt på Skallingen, hvor de let kunne køre til. De sidste kilometer var ret hårde. Jeg kunne mærke musklerne i mellem skulderblade er blevet brugt godt. Kl. 15 anløb jeg kysten.
Efter at have spist aftensmad hos min mormor og bedstefar, er jeg tilbage i min lille lejr, hvor jeg sover i nat.
Det Handler Om At Ville Det!