Jeg har det godt igen
Jeg har i nat sovet virkelig godt ude i skoven. På 24 timer har jeg sammenlagt fået sovet ca. 14 timer. Jeg har samtidig fået spist en masse og drukket vand med elektrolytter, og det har hjulpet rigtig godt på kroppen og hovedet. Jeg har slappet af i teltet indtil kl. 13, hvor jeg begyndte at pakke sammen og bære det hele ned til kajakken.
Der var en lang og stejl trappe ned til vandet, som kunne tage livet af en mand i lidt dårligere form.
Et lille jubilæum
Det har været en tur som jeg har glædet mig meget til, da Møns Klint er et af de flotteste steder jeg tidligere har været på tur i kajak. Det var samtidig den etape, hvor jeg rundede de 1000 km.
Igen en flot oplevelse
Jeg blev ikke skuffet. Klinten var igen utroligt flot, og det samme var vandet. Samtidig havde min krop det virkeligt godt igen, så det var en dejlig oplevelse. Efter 7-8 km stod den igen på modvind, hvor der var meget kraftige vindstød, hvorved fremdriften blev taget ud af kajakken.
Nu ligger jeg i teltet og vil igen sove længe i morgen, da jeg først skal på vandet kl. 10.00 for at ramme tidevandskiftet ved Grønsund og derved få medstrøm kl. 15.
God aften
Det Handler Om At Ville Det!
2 Comments on “Dag 34 Pomlerenden-Klintholm Havn”
Ida snoer clausen
18. marts 2019 at 21:18Wauv nogle smukke billeder. Møns klint er altså et magisk sted.
Rolf
18. marts 2019 at 21:29Godt gået Lasse.
God tur videre.
Vi følger dig med glæde og stolthed.
Nina og Rolf