Da jeg nåede frem til nordspidsen af Langeland, fandt jeg min pandelygte frem og roede videre.
Jeg ønskede at komme et stykke ned mod Spodsbjerg. Jeg roede og det blev mørkt, et dige kom frem.
Jeg tænkte lidt over om jeg skulle vende og tage den sikre vej, men jeg fortsatte. Der var modvind og vinden virkede til at tage til i styrke og bølgerne blev lidt højere. Diget derimod fortsatte som før.
Det var ikke fordi at bølgerne var store, men prøv at lukke øjnene, forestil dig at du er et sted du aldrig har været i mørke. Vandet står lidt ind over kajakken, og din krop og dit hoved er træt. Du prøver på at finde et sted at slå lejr, men diget fortsætter. Det er ikke det fedeste, jeg har prøvet, dog heller ikke det farligste jeg har oplevet.
Jeg nåede nogle kilometer sydpå mod Spodsbjerg, men bølgerne tog stadig til og diget fortsatte, så jeg endte med at vende min kajak og sejle tilbage. På vej tilbage blev kajakken for første gang mødt af stenbund, heldigvis havde jeg ikke så meget fart på og kunne let skubbe mig fri uden nogen skader.
Jeg kom i land på en stenstrand og fandt en lille græssti, hvor der var plads til teltet. Denne dag roede jeg 33 km i 8 m/s vind fra syd sydvest, strøm 1 knop nordgående og med bølger på 0,7 m.
Dag 2 – Vejret har magten, men du kan altid bruge tiden fornuftigt
I dag besluttede jeg at opgive at ro Langeland rundt, da jeg godt kunne se, at jeg ikke ville kunne nå dette. Jeg roede i stedet sydpå mod Rudkøbing. Så snart jeg rundede Langelands nordvestlige fyrtårn, så stod vinden i syd og lige i hovedet på mig. Vinden var mellem 8 og 9 m/s og med vindstød på 13 m/s. Dette kunne mærkes på hastigheden. Da jeg havde roet et par timer og hastigheden var kommet ned på 1 km/t så valgte jeg at gå i land, hvilket jeg også ville have gjort under Danmark Rundt i Havkajak. Det blev en tur på 11 km.